23948sdkhjf

Energiø-stafetten: Chris Peeters, adm. dir. i Elia Group, Belgien

I sidste uge sendte Hanne Storm Edlefsen, direktør for energiøer i Energinet, Energiø-stafetten videre til sin kollega Chris Peeters, adm. dir. i belgiske Elia Group: "For uden forbindelser til flere andre lande, ingen energiøer. Chris Peeters og Belgien var superhurtige til at tage stafetten op fra de danske politikere og er derfor nu blandt de absolutte frontløbere indenfor energiøer"

Hvad er dit navn, titel og hvilken virksomhed repræsenterer du? 

Mit navn er Chris Peeters, og jeg er administrerende direktør for Elia Group. 

I de senere år har vores koncern ændret sig fra at være en traditionel forsyningsvirksomhed til en international aktør. Gennem vores datterselskaber i Belgien (Elia) og i det nord- og østlige Tyskland (50Hertz) har vi opbygget stor betydelig ekspertise i tidlige udviklingsprojekter i den belgiske Nordsø og den tyske Østersø inden for veksel- og jævnstrøm. 

Sammen med vores danske kollegaer i Energinet har vi bygget verdens første hybridforbindelse. Sidste år lancerede vi WindGrid, et nyt datterselskab, som vil fortsætte med at udvide vores oversøiske aktiviteter og bidrage til udviklingen af ​​offshore elnettet i og uden for Europa.

Please find the interview in English here

Hvad er det der gør, at du støtter energiøer som koncept?

Offshore-teknologien bliver mere og mere effektiv. Flere politiske topmøder som det i Esbjerg har allerede fremhævet vigtigheden af ​​havvindudvikling som led i at styrke vores energisikkerhed. Konsekvensen er, at nettet skal justeres i overensstemmelse med denne nye virkelighed. 

Vi er nødt til at finde måder, hvorpå vi kan fremskynde vores infrastrukturudbygning. Desuden handler det ikke kun om at integrere flere vindmølleparker, det handler også om at bygge sammenkoblinger. Europas  vedvarende energiressourcer er ujævnt fordelt og for at optimere og dele det europæiske potentiale for vedvarende energi har vi brug for flere sammenkoblinger og mere internationalt samarbejde.

Hvorfor har Belgien brug for den belgiske energiø, Princess Elisabeth Island i 2026?

Prinsesse Elisabeth energiøen vil give os mulighed for at høste det fulde potentiale af vedvarende energi på den beskedne plads, der er til rådighed i de belgiske farvande. Vores energiø bliver bygget 45 km ud for den belgiske kyst og vil fungere som bindeled mellem havvindmølleparkerne i den anden belgiske havvindzone (3,5 GW) og Elias højspændingsnet på land. Den belgiske energiø vil også fungere som et centralt knudepunkt for nye sammenkoblinger med Storbritannien (Nautilus Link) og Danmark (Triton Link).

Hvad er forbindelsen mellem den belgiske energiø og Triton-forbindelsen med Danmark? 

Takket være Triton-forbindelsen med Danmark vil Belgien være forbundet med et land, der ikke er direkte nabo. Det vil give os adgang til resten af Nordsøen. 

Potentialet for vedvarende energikilder (VEK, red.)  er ujævnt fordelt over hele Europa. For at dele potentialet er der behov for sammenkoblinger mellem lande, der har et overskud af VEK, og dem, der har underskud. 

Belgien er et land, der er tæt befolket med meget energiintensiv industri. Den mest optimale måde at opnå forsyningssikkerhed og billig energi på til privatforbrugere og industri er at samarbejde med lande, der som Danmark har en mere gunstig balance mellem udbud og efterspørgsel af strøm. 

I det perspektiv vil Triton og den belgiske energiø spille en stor rolle for at sikre velfærden i vores land og bidrage til, at andre lande forbinder vores hubs.

Hvor langt er I nået med den belgiske energiø, og hvad bliver næste skridt? 

Lige nu er godkendelsesprocessen for energiøen i gang. Når alle tilladelser er godkendt, begynder vi i 2024 arbejdet med at bygge øen i, og det vil vare to år. Byggeriet af højspændingsinfrastrukturen på øen og eksportkabler til fastlandet begynder så i midten af ​​2026. 

I mellemtiden vil udviklerne af energiøens havvindmølleparker begynde at bygge deres vindmølleparker i Princess Elizabeth Zonen. Tilslutningen af ​​havvindmølleparkerne til Elias net på land er knyttet til idriftsættelsen af ​​to projekter, som skal forstærke Belgiens el-infrastruktur. Elia sigter mod at have den fulde kapacitet af de nye havvindmølleparker tilsluttet elnettet i 2030. Sammenkoblingerne vil blive tilsluttet senere. 

Hvordan vil den belgiske energiø komme til at se ud, og hvilke teknologier vil det indebære (PtX, datahub mm)?

Princes Elisabeth Island bliver en innovativ tour de force, der vil kombinere både jævnstrøm (HVDC) og vekselstrøm (HVAC). Øens højspændingsinfrastruktur vil koble vindmølleparkens eksportkabler fra Princess Elisabeth-zonen sammen og samtidig fungere som knudepunkt for fremtidige sammenkoblinger. Det vil være hybride sammenkoblinger, der har en dobbeltfunktion og derfor vil være mere effektive. De skal sikre udvekslingen af ​​elektricitet mellem landene og vil også blive forbundet med gigantiske havvindmølleparker i Nordsøen, der vil forsyne vores land med store mængder vedvarende energi. Det areal, som vores energiø vil optage på havbunden, vil strække sig op til maksimalt 25 hektar - som svarer til 37,5 fodboldbaner. 

Hvad er folkestemningen i forhold til Belgiens energiø og TritonLink?

Belgien er sammen med Danmark, Holland, Tyskland og Storbritannien førende inden for offshore vindenergi. Og nu tager vi et nyt skridt mod et integreret europæisk offshore-net. Der er stor entusiasme i Belgien omkring projektet; både blandt myndighederne og offentligheden. At Elia Group er involveret i udviklingen af ​​begge danske øer gør vores samarbejde med Energinet unikt. Vi har i fællesskab bygget den første hybride sammenkobling, nu kan vi også forbinde de første energiøer.

Hvad vil være den eller de største udfordringer for den belgiske energiø? 

Der er mange områder, hvor der stadig er brug for innovation, og vi er overbeviste om, at arbejdet hen imod dem i hele værdikæden vil skabe en win-win situation. En energiø er et meget komplekst projekt, der skal realiseres i et udfordrende miljø til tiden, indenfor budgettet og med den forventede pålidelighed. 

Hvordan kan Belgien bygge jeres energiø hurtigere, end vi kan bygge vores?

Ligesom Thomas Egebo (adm. dir. for Energinet, red.) mener, at Carlsberg nok er den bedste øl i verden, tror danskerne måske, at de nok får verdens første energiø. Men det handler ikke om at tage pokalen hjem. At bygge energiøer er ikke en konkurrence. Det handler om, hvordan både Belgien og Danmark sammen kan skabe den infrastruktur, der skal til for at beskytte vores klima og vores velfærd. 

Desuden er betingelserne for de tre energiøer meget forskellige. Vores energiø er en ren transmissions-ø, mens den danske Energiø Nordsøen er en multi-purpose ø (flere funktioner, red.). Vores ejerstruktur er derfor mindre kompleks. Og det skal gå hurtigt, fordi Belgien har et presserende behov for at forbinde nogle flere vindmølleparker. 

Artiklen er en del af temaet Energiø Nordsøen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Leverandører under luppen i Nordsøen
Ørsted indgår potentielt gigantaftale om 5 GW havvind og PtX i Irland
Energinet har 100 store udbygnings- og investeringsprojekter på vej
Energiø Bornholms skæbne hviler på havvindmarkedets skuldre
Rønne Havn sender nye havneudvidelser for 590 mio. kr. i EU-udbud
Grønt lys til overplanting åbner døren på klem for PtX på Energiø Bornholm

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156