Key Account Manager
KAM til Strategisk Salg med fokus på B2B segmentet
I denne spændende nyoprettet stilling hos Elhandelsvirksomheden Norsk Elkraft Danmark tilbydes du:
- Ansættelse ved en af de førende elleverandører på det danske marked
- God plads til personlig udvikling
- Mulighed for at præge virksomhedens resultater samt din egen hverdag
- At blive en del af holdet med dygtige og engagerede kollegaer.
Derudover har Norsk Elkraft Danmark A/S flere medarbejdergoder såsom sundhedsforsikring, pensionsordning og fælles sociale aktiviteter. Vi er rigtig gode til at fejre vores succeser, både i dagligdagen samt adskillige årlige arrangementer.
Dit primære arbejdssted vil være på vores hovedkontor i Søborg.
Du skal brænde for at bidrage til den fortsatte vækst og udvikling til gavn for eksisterende kunder såvel som potentielle nye kunder.
I Norsk Elkraft Danmark A/S får du en afvekslende hverdag, hvor du primært kommer til at arbejde med udvikling af de større kunder i B2B segmentet. Du får en stor kontaktflade både internt og eksternt, og ikke mindst bliver du en del af en velfungerende arbejdsplads, hvor faglighed og samarbejde er i højsædet.
Du vil blive en del af Strategisk Salg, som til daglig har et tæt samarbejde med de øvrige salgsteams i henholdsvis Øst og Vest samt den Tekniske afdeling.
Du vil oftest være på kontoret, dog vil kundebesøg også forekomme.
Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
- Udvikling af eksisterende kunder
- Opsøgende salg til potentielle kunder
- Udvikle forretningsplaner / forecast
- Implementering af produkter samt almen kundepleje
- Daglig vedligeholdelse af Super Office (CRM-system)
Hvem er du?
Har du erfaring med salg af kWh er det en fordel, men ikke noget krav.
Du begår dig godt i en salgsorganisation. Du har gerne en teknisk baggrund og en naturlig interesse for den grønne omstilling. Du skal have en god kommerciel indsigt, og være vant til at begå dig hos storkunder i B2B segmentet.
Vi har en forventning om, du kan arbejde med IT systemer, og hurtigt kan sætte dig ind i systemer du ikke tidligere har arbejdet med.
Derudover ser vi gerne at du er:
- Struktureret og detaljeret
- Dygtig til tal
- En Team player
- I stand til at se den gode forretning
- Dygtig og rutineret bruger af MS Office-pakken
Du har desuden egen bil og modtager kørselsgodtgørelse efter statens takster.
Hvem er vi?
Norsk Elkraft Danmark A/S er en veletableret virksomhed på det danske el-marked, og er en del af Elkraft AS. Elkraft AS er et norskejet selskab med kontorer i Norge, Finland, Sverige og Danmark, som leverer el til nordiske virksomheder. Vi har speciale i virksomheder med mange leveranceadresser f.eks. butikskæder, eller virksomheder med mange lokalkontorer. Virksomheden beskæftiger godt 100 ansatte hvoraf lidt over 20 medarbejdere sidder i Danmark, hvor vi har et kontor i Søborg og et i Vejle.