Bornholm fik afleveret ønskeliste for udbuddet af energiøen
Af Når Bornholm lægger hus til Danmarks første energiø, skal øen selvfølgelig også have noget den anden vej.
Det har groft sagt været borgmester Jacob Trøst (K) motivation for at invitere klimaminister Lars Aagaard (M) og en delegation af repræsentanter for bl.a. Energistyrelsen og Energinet på delegationsbesøg i Rønne og omegn.
Og Jacob Trøst (K) og øens andre lokalpolitikere fik mandag besøg af en interesseret og positivt indstillet minister med følge, fortæller borgmesteren til EnergyIslandNews.
Noget for noget
- Jeg mødte en lyttende minister som anerkender, at Bornholm lægger værdifuld jord til et energi- infrastrukturprojekt, som kommer den grønne omstilling i hele Danmark, ja i hele Nordeuropa, til gavn.
Netop det kom klimaministeren ind på, da han senere talte på om de lokale økonomiske og erhvervsmæssige perspektiver i energiø-projektet.
– Den kommende energiø kan gøre Bornholm selvforsørgende og uden behov for at søge ekstra penge i puljer fra staten for at få kommunens økonomi til at hænge sammen, sagde energiminister Lars Aagaard ifølge Tidende under delegationens møde med fonden Baltic Energy Island i Rønnes gamle elværk.
- Danmark skal også give noget tilbage. Når Bornholm giver noget til det danske samfund, skal Danmark også give noget tilbage til Bornholm, sagde Lars Aagaard.
En lang liste af ønsker
Energiøen er statens projekt. Og derfor er Bornholms mulighed at komme med ønsker, ikke krav til den konkrete udformning af udbud og rammer for projektet til stat og folketing.
Både i forhold til de kommende udbud af energiøens landanlæg og havvindparker, og også til andre elementer, hvori Bornholm ser muligheder for vækst og erhvervsudvikling i kølvandet på projektet.
Danmark skal også give noget tilbage. Når Bornholm giver noget til det danske samfund, skal Danmark også give noget tilbage til Bornholm Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister
- Vi er ikke Danmarks rigeste kommune, men vi kan se muligheder i projektet for at skabe udvikling og tiltrække arbejds- og uddannelsespladser her til øen. Derfor har vi en række ønsker til, hvad der skal til for, at energiøen kan spille ind i forhold til den udvikling, vi ønsker for Bornholm, siger Jacob Trøst.
Og Bornholms foreløbige ønskeliste er både lang og varieret.
Bornholms ønsker i uprioriteret rækkefølge
1. Udbud af landanlæg og havvindparker
Firmaet, der vinder udbuddet for energiøens landanlæg skal oprette et antal lokale lærepladser.
Som led i udbuddet skal der opføres permanente mandskabsboliger - frem for midlertidige skurvognsboliger.
Hensyn til natur og miljø, herunder havmiljø skal generelt vægtes højt i energiø-udbuddene.
Energiøens landanlæg - en meget stor transformerstation og kabler - skal indpasses i omgivelserne.
Kommunal kompensation for etableringen af energiøens havvindparker.
Krav om lavest mulige CO2 belastning som følge af transport af bl.a. energiøens havvindmøller.
2. Nabokompensation
VE-loven skal ændres så naboer til landanlægget kan blive kompenseret fra den grønne pulje på linje med naboer til andre grønne VE-anlæg, f.eks. solcelleparker.
3. Bornholms elnet
Det bornholmske elnet skal kobles på energiøens landanlæg for at sikre større forsyningssikkerhed og billigere strøm på Bornholm. Løsningen udvikles af Energinet og finansieres af staten
4. Grønne erhvervsuddannelser og uddannelsespladser
Der skal oprettes flere grønne erhvervsuddannelser og -uddannelser på øen.
5. Godstransport
Godstransportkapaciteten til og fra Bornholm skal forbedres.
6. Lokal placering af servicehavn
Energiøens to havvindmølleparker skal serviceres fra en/flere havne på Bornholm, f.eks. Nexø Havn og/eller havnene i Rønne eller Tejn.
Kilde: Jacob Trøst/ Bornholms Regionskommune
Minister ser idé i lokal opkobling
Under sit besøg sagde klimaministeren, at idéen om at koble øens elnet til energiøens landanlæg, "lyder rigtig". Det var oprindeligt ikke tænkt ind i projektet, men er under overvejelse, og vil være positivt for øen, da det vil give bornholmerne lavere elpriser og langt større forsyningssikkerhed.
- Vi skal også kigge på, om den varme, der kommer fra landanlægget, kan give bornholmerne en billigere varmeregning, tilføjede Lars Aagaard til TV2 /Bornholm.
Lars Aagaard vil også se på, om naboer til energiøens kommende landanlæg kan kompenseres på lige fod med naboer til andre grønne anlæg. Han skal i forvejen til at gennemgå kompensationerne, og det skal folketinget ind over, så ministeren ville ikke love noget konkret.
Med på turen til Bornholm var de to bornholmsk valgte folketingsmedlemmer Lea Wermelin (S) og Peter Juel-Jensen (V).
En deal-breaker
Begge folkevalgte bakker op om, at bornholmerne skal have noget for at huse landanlægget til energiøen.
Det her landanlæg bliver rigtig, rigtig stort. Så selvfølgelig skal vi have noget den anden vej Peter Juel Jensen (V), MF, valgt i Bornholms Storkreds og bl.a. medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer
- For os bornholmere må det være sådan, at når vi lægger land til et landanlæg og bliver verdens første energiø, må vi også få nogle gevinster ud af det, sagde Lea Wermelin til TV2/Bornholm.
Venstres bornholmsk valgte folketingsmedlem, Peter Juel Jensen, er enig:
- Det her landanlæg bliver rigtig, rigtig stort. Så selvfølgelig skal vi have noget den anden vej, sagde Peter Juel Jensen under besøget.
Ifølge iagttagere vil de videre politiske drøftelser i folketinget og mellem de centrale aktører nu afgøre, hvilke ønsker staten kan opfylde på Bornholms ønskeliste.
Artiklen er en del af temaet Energiøer.
