23948sdkhjf

Energistyrelsen genoptager sagsbehandlingen af to vindprojekter under åben-dør-ordningen

Det kom ud af det blå, da der i starten af februar blev trykket pause på flere projekter med havvindmøller ud for den danske kyst.

Årsagen var en tvivl om, hvorvidt åben dør-ordningen, som der vat søgt om at få lov til at opføre projekterne under, var i strid med EU-retten.

Nu får to af de projekter, der hidtil har været sat på pause, lov at fortsætte processen. Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er sagsbehandlingen af projekterne Aflandshage Havvindmøllepark og Frederikshavn, som nu genoptages.

De to projekter havde fået etableringstilladelser i efteråret 2022. Og det er nu blevet vurderet, at de tilladelser ikke er i strid med EU-retten.

For i alt 33 åben dør-projekter er sagsbehandlingen sat i bero. De øvrige 31 projekter vil blive vurderet hurtigst muligt, oplyses det.

Åben dør-ordningen er en af de måder, hvor man i Danmark kan få tilladelse til at etablere en havvindmøllepark.

Her kan aktører ansøge om at få havarealer uden betaling, hvis de selv står for alle omkostningerne i forbindelse med havvindmøllerne.

Men modsat tidligere er havvind nu blevet en stor forretning, og derfor kan der potentielt være en dårlig forretning at give arealerne væk gratis.

Den anden mulighed er et udbud, hvor staten ønsker at få opført et projekt.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Leverandører under luppen i Nordsøen
Ørsted indgår potentielt gigantaftale om 5 GW havvind og PtX i Irland
Energinet har 100 store udbygnings- og investeringsprojekter på vej
Energiø Bornholms skæbne hviler på havvindmarkedets skuldre
Rønne Havn sender nye havneudvidelser for 590 mio. kr. i EU-udbud
Grønt lys til overplanting åbner døren på klem for PtX på Energiø Bornholm

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109