23948sdkhjf

Lokal energiø-aktør ser alternative potentialer i Power-to-X

Bornholms lokale energi- og forsyningsselskab vil udnytte Power-to-X til sektorkobling - men afviser at gå aktivt ind i selve teknologien. 

I en artikel med Tidende.dk i dag rejser Bornholms Energi og Forsyning, Beof, tanker om at koble sig på Power-to-X-anlægget (PtX), som Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Ørsted gerne vil opføre. 

Men ikke ved at gå direkte ind i teknologien, der via store mængder grøn strøm - eksempelvis fra havvind - til at producere flydende grønne brændstoffer som brint, metanol og ammoniak, siger Klaus Vesløv, kommunikationschef i Beof, som i Tidende.dk afviser, at Beof har nogen planer om at investere i PtX.

Beof ønsker i forvejen at modtage overskudsvarme fra den store transformerstation til Energiø Bornholm. Men Energinets anlæg, der skal bygges på Sydbornholm, vil ikke alene kunne forsyne hele øen med fjernvarme, og her kan PtX som en del af det lokale energisystemkomme i spil, siger kommunikationschefen.

Politisk skepsis mod PtX på land

Beof er på banen, fordi den bornholmske lokalpolitiker og V-gruppeformand Søren Schow har stillet sig skeptisk overfor P-t-X på Bornholm i det hele taget, men også over offentlig lokal involvering i området. 

 Sidstnævnte kan Beof's kommunikationschef som nævnt afkræfte:

– Det vil være nogle helt andre aktører, som skal investere. Men hvis der kommer Power-to-X, skal vi være nysgerrige på, hvad vi som forsyningsselskab kan få ud af det. Hvis store mængder overskudsvarme kan medvirke til, at bornholmerne i fremtiden kan få meget billig grøn varme, så synes vi, at vi er forpligtede til at undersøge de muligheder, siger Klaus Vesløv. 

Sektorkobling og grønnere fjernvarme 

CIP og Ørsted har søgt om tilladelse til to havvindmølleparker øst for Bornholm med dertilhørende elektrolyseanlæg til produktion af flydende brint. Hvis P-t-X- anlægget elektrolyseanlæg på land ser Beof en mulighed for at levere renset spildevand til den nødvendige afkøling af anlægget. 

– Det kan betyde, at spildevandet skal renses 100 procent. Vi behandler fem-seks millioner kubikmeter om året. Det ville være fremragende, hvis det kunne blive en ressource for Bornholm, siger Klaus Vesløv til Tidende.dk

Lokalt kan fremtidig spildvarme fra PtX kan desuden binde nu adskilte fjernvarmeområder på øen sammen, og bidrage til at nedbringe Danmarks udbredte og udskældte brug af biomasse fra halm og træ i fjernvarmeproduktion. 

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157