23948sdkhjf

Høring og borgermøder: Første vigtige skridt på vej mod Energiø Bornholm

Miljøstyrelsen har netop indledt miljøkonsekvensvurderingen af Energiø Bornholm. Det sker med en såkaldt første offentlighedsfase, hvor alle interesserede kan indsende høringssvar.

På Bornholm omfatter det den kommende omformerstation syd for Aakirkeby og elkablerne, der skal forbinde stationen til det sjællandske elnet.

Og på Sjælland omfatter det den kommende omformerstation ved Solhøj, der ligger i Høje Taastrup og Ishøj kommuner, samt kablerne der skal transportere strømmen fra Bornholm til det sjællandske el-net.

Som en del af høringen inviterer Energinet til borgermøde i Aakirkebyhallerne den 22. november og på Zleep Hotel i Høje Taastrup den 23. november.

- Vi er glade for, at Miljøstyrelsen nu begynder miljøkonsekvensvurderingen af el-anlæggene på Bornholm og Sjælland og kablet imellem de to stationer. Det er første vigtige skridt frem mod den miljøtilladelse, der er forudsætningen for projektet. Vi håber, at alle interesserede vil benytte høringsperioden til at sende deres ideer og forslag til Miljøstyrelsen, så vi får det bedst mulige grundlag for miljøkonsekvensvurderingen, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør i Energinet.

Første offentlighedsfase igangsætter samtidig arbejdet med at lave den miljøkonsekvens-rapport, der belyser alle væsentlige påvirkninger af miljøet fra el-anlæggene, der er en del af Energiø Bornholm. 

Arbejdet med rapporten forventes afsluttet i begyndelsen af 2024, hvorefter miljøkonsekvensrapporten og udkast til miljøtilladelse sendes i høring i 2. offentlighedsfase. 

Efter 8 ugers høring behandles høringssvarene, inden Miljøstyrelsen efter planen kan udstede en miljøtilladelse til projektet midt i 2024.

- Vi ved godt, at vi kommer med store anlæg, som kommer til at fylde i landskabet. Derfor er det vigtigt, at alle forslag og kommentarer fra borgerne kommer med, så vi kan lave de bedst mulige anlæg, siger Marian Kaagh.

Artiklen er en del af temaet Energiø Bornholm.

Se nøgletal for:
Læs mere om: energiø bornholm
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Leverandører under luppen i Nordsøen
Ørsted indgår potentielt gigantaftale om 5 GW havvind og PtX i Irland
Energinet har 100 store udbygnings- og investeringsprojekter på vej
Energiø Bornholms skæbne hviler på havvindmarkedets skuldre
Rønne Havn sender nye havneudvidelser for 590 mio. kr. i EU-udbud
Grønt lys til overplanting åbner døren på klem for PtX på Energiø Bornholm

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11