23948sdkhjf

Droner giver grønnere og sikrere havbundsundersøgelser

Vattenfall har testet brugen af droner til undersøgelser af havbunde i forbindelse med havmølleparker og resultaterne viser både grønnere og sikrere muligheder

I sensommeren og det tidlige efterår 2022 har Vattenfall gennemført undersøgelser af havbunden omkring havmølleparker med ubemandede overfladefartøjer, og selskabet er ikke i tvivl om, at resultaterne giver både sikrere og mere klimavenlige havbundsinspektioner.

- Da vi gennemførte udbuddet om at få udført havbundsundersøgelser på tværs af vores danske vindmølleparker, modtog vi et interessant tilbud med ubemandede fartøjer. Vi så nærmere på leverandørens erfaringer fra mindre opgaver andre steder og blev nysgerrige på at anvende teknologien i større skala, siger Rasmus Juncher, Senior Lead Geophysicist hos Vattenfall om undersøgelserne ved flere af Vattenfalls havmølleparker i Danmark, Sverige og Storbritannien. Han fortsætter: 

- Ubemandede fartøjer forbruger meget mindre brændstof end et traditionelt fartøj, og fordi dronen styres fra land i stedet for at have en besætning om bord, udsættes medarbejderne ikke for de samme udfordringer som ved offshore-arbejde. Det forbedrer sikkerheden og trivslen. 

Dronefirma vil redde liv på havet

De første erfaringer åbner ifølge Vattenfall for en bredere anvendelse af den nye teknologi.

Ifølge Rasmus Juncher er det i forhold til driften af en havmøllepark nødvendigt at foretage undersøgelser af havbunden omkring vindmøllefundamenter og transformerstationers ben.

Dette er det første skridt af mange inden for brugen af ubemandede fartøjer, hvilket støtter målene om en fossilfri fremtid. Rasmus Juncher, Senior Lead Geophysicist hos Vattenfall

- Det sker for at overvåge ændringer i den dybde, som kablerne ligger begravet i, samt hvordan erosion udvikler sig. Denne viden er også vigtig i forbindelse med vedligeholdelsesaktiviteter, der involverer jackup-skibe. Disse fartøjer kræver således en stabil havbund, for at benene kan løfte fartøjet sikkert op af vandet. påpeger han.

Droner skal levere vindmøllegrej offshore

Betydelig CO2-gevinst

Men ud over gode inspektioner med droner, giver droner også en betydelig reduktion i udledning af CO2 i forhold til traditionelle bemandede fartøjer.

- Dette er det første skridt af mange inden for brugen af ubemandede fartøjer, hvilket støtter målene om en fossilfri fremtid. Vi undersøger flere muligheder for at anvende ubemandede fartøjer, f.eks. til visuel inspektion over og under vandet og andre undersøgelser, som kan understøtte vindmølleparkens design. Rejsen frem mod selvkørende biler og fartøjer er kun lige begyndt, og jeg tror på, at mulighederne er uendelige. Jeg er stolt af, at Vattenfall er en del af den rejse. Dette er kun begyndelsen, uddyber Rasmus Juncher.

Vattenfall har anvendt droner fra den irske startup Xocean, hvis fartøjer er 4,5 m og fyldt med elektronisk overvågningsudstyr.

- Vores platform til ubemandede opmålingsfartøjer tilbyder en sikker, pålidelig og CO2-venlig løsning til indsamling af havdata. Vi er glade for at kunne hjælpe Vattenfall ved at levere bæredygtige data, der understøtter databehovet på tværs af udvikling og drift af selskabets havmølleparker, fortæller James Ives, CEO, i Xocean.

Vattenfalls brug af droner

  • Ubemandede fartøjer er droner, der styres af en operatør onshore
  • Ubemandede fartøjer reducerer brændstofforbruget betydeligt sammenlignet med konventionelle bemandede fartøjer, i nogle tilfælde op til 90 %.
  • Når man fjerner besætningen fra et offshore-miljø udsætter man dem for færre sundheds- og sikkerhedsrisici
  • I sommeren og efteråret 2022 blev ubemandede fartøjer brugt til havbundsundersøgelser på tværs af Vattenfalls Horns Rev 1, Horns Rev 3 og Kriegers Flak i Danmark samt Lillgrund i Sverige og Thanet i Storbritannien.

Kilde: Vattenfall

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Energiø Nordsøen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.536