75 procent af partiernes nye klima-, energi-, og forsyningsordførere har samme køn

Det er et hold nye og yngre ansigter, som kommer til at forme og føre ordet på klima- og energidagsordnen i det nye Folketing, som danskerne satte til valget 1. november. Partierne i det nye Folketing har været enige om at lade yngre og nye ansigter føre ordet på den vigtige område i den kommende Folketingsperiode.
Samtidig adskiller kønsfordelingen blandt de 12 partiers nyudnævnte klima-, energi og forsyningsordførere - sig fra resten af Folketingets, da 9 ud af 12 ordførere er kvinder. I det nye Folketing er kønsfordelingen 43 pct. kvinder og 57 pct. mænd, mens halvdelen af de nye ordførere er nyvalgte medlemmer af Folketinget.
I alle 12 partier er det den samme person, som fører ordet for sit parti på både klima-, energi- og forsyningsområdet:
Socialdemokratiet: Lea Wermelin, tidligere miljøminister, valgt i Bornholms Storkreds.
Venstre: Linea Søgaard-Lidell, tidligere Europa-Parlamentet 2000-2020, nyvalgt MF i Københavns Storkreds.
Moderaterne: Karin Liltorp, nyvalgt MF, valgt i Østjyllands Storkreds.
Socialistisk Folkeparti: Signe Munk, valgt i Vestjyllands Storkreds.
Danmarksdemokraterne: Lise Bech, nyvalgt MF, valgt i Nordjyllands Storkreds.
Liberal Alliance: Steffen W. Frølund, nyvalgt MF, valgt i Nordsjællands Storkreds.
Konservative: Mona Juul, valgt i Østjyllands Storkreds.
Enhedslisten: Mai Villadsen, valgt i Østjyllands Storkreds.
Radikale Venstre: Samira Nawa, valgt i Københavns Storkreds.
Alternativet: Theresa Scavenius, nyvalgt MF, valgt i Nordjyllands Storkreds.
Nye Borgerlige: Peter Seier Christensen, valgt i Sjællands Storkreds.
Dansk Folkeparti: Nick Zimmermann, nyvalgt MF, valgt i Østjyllands Storkreds.