Bornholmere tages med på råd i designet af Energiø Bornholms landanlæg
Af Hvordan kan et op til 25 meter høj og pænt klodset fremmedelement i beton og stål, placeret på et 70-90 hektar stort landbrugsareal på det sydlige Bornholm, bedst designes og indpasses i landskabet, så det gør mindst mulig væsen af sig?
Det spørgsmål havde interesserede bornholmere - både private og repræsentanter fra lokale foreninger - mange gode input til, da Energinet og arkitektfirmaet Arkitema i sidste uge afholdt den første af to åbne arkitekturworkshops om udformningen af den landfaste omformerstation til Energiø Bornholm, der efter planen skal stå klar i 2030 og producere 3 GW elektricitet fra havvind.
Energiø Bornholm
Energiø Bornholm skal stå klar i 2030 og producere og fordele 3 GW grøn strøm fra havvindmøller svarende til 3,3 mio. danske husstandes elforbrug.
Havvindmøllerne opstilles i Østersøen ca. 15 kilometer Sydvest fra Bornholm.
Via kabler forbindes havvindmølleparken med et landanlæg, som omformer strømmen fra havvindmøllerne til jævnstrøm, som kan transporteres over lange afstande – i første omgang til Sjælland og Tyskland.
Landanlægget på etableres cirka en kilometer syd for Nylars, Lodbæk og Aakirkeby, mens tilslutningsanlægget på Sjælland opføres i området Solhøj, der ligger i både Høje-Taastrup Kommune og nabokommunen Ishøj.
Energinet står i som dansk TSO (Transmission System Operator) for udbud og etablering af landanlæg og transmissionskabler på både Bornholm og Sjælland.
Havvindmølleparken ventes udbudt i 2024 af Energistyrelsen.
Energistyrelsen og Energinet
Værdifuld lokal viden og input
Workshoppen indgår ikke i den formelle hørings- og planproces for energiøens landanlæg, men bygherren Energinet, og dets arkitekter, har et ønske om at tage bornholmerne med på råd om udseendet og placeringen af det store anlæg opført på landbrugsarealer i det sydbornholmske landskab.
Det fortæller Energinets projektchef for Energiø Bornholm , Kim Søgaard Mikkelsen, som med egne ord fik "rigtig, rigtig mange" gode bud fra borgere og foreninger med sig hjem fra workshoppen.
- Borgerne kom med gode input til bygningens indpasning i landskabet og til, hvordan vi kan udnytte anlæggets udenoms areal, så vi får "indpakket" anlægget og tilføjet andre, måske rekreative, aktiviteter til det, siger Kim Søgaard Mikkelsen.
På arkitektsiden deltog John Strandfelt, arkitekt og partner i Arkitema, som har fået til opgave at designe designe og indpasse energiøens omformerstation i landskabet på det 260 kvm. store bruttoareal udpeget til formålet.
Ikke en del af planprocessen
Borgmester i Bornholms Regionskommune Jacob Trøst (K) var også til stede og oplevede stort engagement hos de fremmødte.
- Den overordnede indstilling til energiøen og landanlægget er, at bornholmerne er indstillet på, at den grønne omstilling kommer med en pris, og at man er villig til at ofre sig. Hos de lodsejere hvis ejendomme bliver direkte berørt er der helt naturligt en større skepsis, siger Jacob Trøst.
Arkitekterne arbejder nu videre med frem til en ny workshop, den 2. marts, hvor de vil præsentere bornholmerne for mere konkrete ideer til udformningen og placeringen.
Processen kulminerer med en præsentation for borgerne den 20. marts af de overordnede rammer for anlægget, hvorefter udbudsprocessen for anlægget går i gang sideløbende med den kommunale planproces.
Det overordnede design af Energiø Bornholms landanlæg ventes klart det sene forår 2023, hvorefter bygherren Energinet forventer at kunne sende opgaven i udbud.
Artiklen er en del af temaet Energiøer.
