23948sdkhjf

Dong køber konkurrent

Dong Energy har overtaget gashandelsselskabet Shell Gas Direct.
Det danske energiselskab har betalt Shell UK 30 mio. pund svarende til cirka 260 mio. kr. for Shell Gas Direct. Overtagelsen omfatter samtlige aktier, og handlen gennemføres i de kommende måneder.

- Overtagelsen af Shell Gas Direct giver os en unik mulighed for at entrere det engelske naturgasmarked. Selskabet har en betydelig kundeportefølje og en erfaren salgsstyrke, som jeg glæder mig til at byde velkommen i Dong Energy, siger koncerndirektør Lars Clausen.

Fuldt integreret markedsposition
Dong Energy er allerede en etableret aktør i England med havmølleparker, et gasfyret kraftværk og efterforskning og udvinding af olie og naturgas. Med købet af Shell Gas Direct bliver Storbritannien det første land udenfor Danmark, hvor Dong Energy opnår en fuldt integreret markedsposition.

Handlens gennemførelse er betinget af endelig godkendelse hos EU's konkurrencemyndigheder og forventes at være på plads i foråret 2012.

Med en årlig leverance på omtrent 2,5 milliarder kubikmeter naturgas er Shell Gas Direct et af Storbritanniens største gashandelsselskaber. Selskabet har cirka 100 medarbejdere og en markedsandel på erhvervsmarkedet på 11 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189