Hvad er strategien for udfasning af gaskedler, Lars Aagaard?
Af Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien i Danmark
Både blandt forbrugerne og i Varmepumpeindustrien er frustrationsniveauet højt.
Manglende transparens, modstridende politiske strategier og fraværet af teknologineutral energirådgivning betyder, at udbredelsen af varmepumper og den grønne omstilling er gået i stå, mens installationen af gaskedler stormer frem.
På trods af at et bredt flertal i Folketinget for 1.5 år siden fastsatte et mål om, at ingen boliger i Danmark skal være opvarmet med gas i 2035, kan man med tal fra Sikkerhedsstyrelsen konstatere, at der de seneste 2 år er installeret mere end 8000 gaskedler; alle med en forventet levetid, der langt overstiger 2035. Dette betyder med andre ord, at der vil være ca. 140.000 gaskedler tilbage i 2035, og at det bliver vanskeligt at indfri den politiske målsætning om udfasning af gaskedler senest 2035. Det er derfor svært at få øje på logikken, når man holder det politiske mål og de faktiske tal op mod hinanden.
Så man fristes til at spørge: Hvad er strategien for udfasning af gaskedler, Lars Aagaard?
I Varmepumpeindustrien oplever vi fra politisk hold flere barrierer, der bremser den grønne omstilling, fastholder fossile brændstoffer og skaber tvivl hos forbrugeren om, hvilken opvarmningsform de skal vælge. Både forbrugernes privatøkonomi og miljøet bliver taget som gidsler, og det betyder kortsigtede løsninger med langsigtede konsekvenser for miljøet.
Det er ingen hemmelighed, at markedet for varmepumper i Danmark har oplevet et voldsomt dyk siden 2022. Årsagen til det skal blandt andet findes i ovenstående barrierer, men det handler også om, at udrulningen af fjernvarme, som er udlagt til kommunerne, fastholder forbrugerne i et limbo, hvor de ikke selv kan træffe den beslutning, der er rigtig for dem. Så længe et område er udlagt som potentielt fjernvarmeområde, er forbrugerne nemlig bundet og ude af stand til at søge tilskud til en varmepumpe. Som billedet er nu, skiftes gaskedler ud med gaskedler, fordi gaspriserne er lave, kommunerne mangler afklaring om, hvor der skal være fjernvarme, og tilskudspuljen til varmepumper ikke er aktiveret.
Det er vigtigt at slå fast, at det for os ikke handler om en kamp mellem fjernvarme og individuelle varmepumper. Vi er af den overbevisning, at fjernvarme sagtens kan være det rigtige i nogle områder. Det handler om, at forbrugerne, de steder hvor en varmepumpe både privatøkonomisk, samfundsøkonomisk og miljømæssigt er den bedste løsning, også bliver hjulpet til at træffe den rigtige beslutning.
I Varmepumpeindustrien ser vi ikke, at fjernvarme og varmepumper er politisk ligestillede. På baggrund af en aktindsigt kan vi konstatere, at beregningerne viser afvigelser på varmepumper, som ikke er på niveau med det, vi oplever i hverdagen. Det vækker undren, at ingen på de mere end 600 forslag har spurgt os, om tallene ser rigtige ud for varmepumpeberegningerne. For faktum er, at beregningerne vil falde ud til varmepumpens fordel i 9 ud af 10 gange, hvis man anvender tallene i Energistyrelsens teknologikatalog. Det er blot ikke tilfældet i de beregninger, vi har set. Det står klart, at forbrugerne har brug for teknologineutral rådgivning fra myndighedernes side. Mange kommuner råder fejlagtigt til at vælge fjernvarme uden at foretage en neutral vurdering af, hvilken varmeløsning der er den rette – en objektivitet som kommunerne bør være forpligtet til at efterleve.
På trods af at fjernvarmepuljen allerede er frigivet, venter vi fortsat på, at det samme gør sig gældende for varmepumpepuljen i 2024. Vi kan kun opfordre til, at man fra politisk hold holder op med at sidde på hænderne og får iværksæt nogle initiativer, der fjerner barriererne, sætter boligejerne fri og accelererer den grønne omstilling.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
