23948sdkhjf

Green Power Denmark: Historisk havvindaftale åbner porten til grøn fremtid

Glæde i Green Power Denmark over historisk havvindaftale, hvor fordelene opvejer de tidsler - i form af statens medejerskab - som erhvervsorganisationen på forhånd havde advaret imod

Det har taget 32 år at opstille de nuværende danske havvindmøller med en samlet kapacitet på 2,3 GW.  

Med den netop indgåede politiske aftale om havvind, vil det tage de kommende syv år at tilføje op til 14 GW via statslige udbud - og seksdoble den danske havvindkapacitet. Inden for syv år får Danmark samtidig så store mængder billig grøn strøm til rådighed, at vi kan dække eget forbrug og tage hul på en fremtid som nettoeksportør af billig klimavenlig energi. 

Det er ifølge Green Power Denmark resultatet af regeringens politiske aftale om 9 GW ny dansk havvind - som ifølge erhvervsorganisationen åbner porten til helt nye grønne muligheder.  

Det har været svære politiske forhandlinger, og det er godt for Danmark, virksomhederne og den grønne omstilling, at et bredt flertal står bag aftalen, som Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, kalder for "historisk stor" og "imponerende". 

Tempo i et stort samlet udbud

Med aftalen er rammerne sat for de kommende udbud. Og ud over omfanget er der mange andre gode elementer i aftalen, vurderer Kristian Jensen.

- Der kommer et stort samlet udbud af havvindmøllerne. Det har været et stort ønske for at forenkle processen og sikre, at vi får opført havvindmøllerne hurtigt, smidigt og effektivt, siger Kristian Jensen. 

- De havvindmøller, som vi opfører nu, vil optage store havarealer og levere grøn strøm de næste 30-40 år. Vi har kæmpet for, at der bliver oprettet en økonomisk stærk havnaturfond, som finder løsninger, så natur og vindmøller kan eksistere sammen. Det er godt, at vi udviser lederskab - også på det område.

Det er en nyskabelse, at staten skal eje 20 procent af de kommende havvindmølleparker. Det er ikke afprøvet noget sted i verden, og Green Power Denmark har advaret mod "eksperimentet".

- Det er heldigvis lykkedes at luge meget af ukrudtet væk. Statens ejerandel er sat ned i forhold til regeringens udspil, og der kommer en tydelig armslængde mellem den statslige virksomhed og det politiske niveau. Man vil også gøre en indsats for at undgå, at det kommer til at forsinke byggeriet. Men det bliver spændende at se, hvordan investorer og udviklere reagerer på, at staten skal med som aktør, siger Kristian Jensen.

Svære forhandlinger om energiøen 

Green Power Denmark glæder sig også over, at aftalen bekræfter, at Energiø Bornholm realiseres. 

Forhandlingerne om udbuddet af energiøen har været svære. Ifølge erhvervsorganisation ikke mindst fordi kabelforbindelsen, som skal forbinde energiøen med henholdsvis Tyskland og Sjælland er blevet dyrere end antaget.

Regeringen venter, at der bliver brug for 17,6 milliarder kroner i finansiering til at dække omkostningen. 

- Det var været en svær beslutning at gå videre med planerne om Energiø Bornholm - ikke mindst på grund af prisen på udlandsforbindelsen. Men Energiø Bornholm er vigtig for energisystemet og forsyningssikkerheden, den vil sikre lavere elpriser og knytte elmarkederne i Danmark og Tyskland tættere sammen. Det er en klog investering også sikkerhedspolitisk, siger Kristian Jensen.

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19