23948sdkhjf

Mange vindmøller venter havet de næste år

Der er brug for el til både stikkontakter og grønt brændstof, og mange flere danske havvindmøller kan være på vej. Der skal dog mere til ifølge branchen

Lige nu snurrer 15 parker med havvindmøller ud for den danske kyst. Men danskerne skal vænne sig til at se langt flere de kommende år.

Politikerne forhandler nu om nye udbud, der kan betyde, at der i 2030 snurrer vindmøller på havet med en kapacitet på yderligere ni gigawatt (GW).

Det vil femdoble den nuværende danske produktion fra havmøller og kunne give strøm til langt flere husstande, end der er i Danmark.

Det er dog ikke kun hjemmet, der skal strøm til. Det gælder blandt andet også biler og i varmesektoren, hvor drivhusgasudledningen skal bankes ned for at begrænse de globale temperaturstigninger.

I den henseende er ni GW ny havvind et minimumskrav. I hvert fald hvis man spørger Kristian Jensen, direktør i Green Power Denmark.

Ifølge brancheorganisationen kan den kapacitet producere strøm, der svarer til hele Danmarks elforbrug i år. I 2030 vil det dog kun være 40 procent.

- Skal vi også i mål med ønsket om grøn indenrigsflyvning, skibstransport og andet, skal vi gerne have det endnu mere op, siger Kristian Jensen.

Strøm fra vedvarende energi spiller ikke kun en rolle for de biler, der kører på el, men også i at kunne producere andre brændstoffer.

Med Power-to-X kan strøm og vand laves til brint via elektrolyse, som kan bruges enten direkte af lastbiler og skibe eller laves til andre brændsler.

De mange møller rummer derfor en mulig milliardeksport. Særligt fordi Danmark og Tyskland for nylig varslede en brintrørledning mellem landene.

- Der er et kæmpe potentiale for at lave fremtidens grønne brændstoffer, men der er også et kæmpe marked for at sende ren brint til Tyskland.

- Nogle af de største virksomheder bruger det i deres produktion, og derfor er der et marked for dansk energi den vej, siger Kristian Jensen.

Så meget havvind kan statens udbud give 

  • Bliver der opført havmøller med en kapacitet på ni gigawatt (GW), som der forhandles om, kan det give 40 terawatt-timer (TWh) el.
  • Det svarer til forbruget i ti millioner danske husstande, hvilket er mere end tre gange så mange, som der er i landet.
  • Det svarer til det samlede danske elforbrug i år. Men kigges der frem i tiden, ventes det danske elforbrug at stige markant.
  • Det skyldes, at blandt andet biler og varmeforsyningen skal væk fra fossile brændsler for at mindske drivhusgasudledningen.
  •  En løsning er strøm fra vedvarende energi: En udbygning på ni GW ventes at kunne dække 40 procent af Danmarks elforbrug i 2030.

Kilde: Green Power Denmark.

Udbuddet af ni GW havvind stammer blandt andet fra en politisk aftale indgået sidste år af stort set samtlige partier i Folketinget.

Forhandlingerne blev annonceret, i kølvandet på at 33 projekter om nye møller på havet pludselig blev sat på pause i februar.

Det skete, fordi der var opstået tvivl om, hvorvidt åben dør-ordningen, som selskaberne havde søgt under, er i strid med EU-retten.

Her slog klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) fast, at han jagtede en hurtig afklaring. Siden er døren åbnet for seks projekter.

Da forhandlingerne om yderligere ni GW blev indledt torsdag i sidste uge, var meldingen klar:

- Vi har i Danmark nogle unikke vindforhold på havet, og jeg glæder mig til at drøfte med forligskredsen, hvordan vi bedst indfrier disse, lød det fra Aagaard.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078